Umbraco hosting

Umbraco hosting: Den store guide til valg af umbraco hosting

Der er mange forskellige faktorer der har afgørende betydning for, hvor succesfuld din digitale forretning ender med at blive. En af disse faktorer er i høj grad dit valg af hosting. Desværre er det langt fra alle, der er klar over, hvor vigtigt dette punkt egentligt er. På denne side kan du få vores bedste råd til, hvad du skal lægge vægt på, når du skal vælge hostingudbyder til din hjemmeside eller webshop.

Hvordan påvirker hosting min hjemmeside?

Umbraco er udviklet på det populære .NET-framework, der er udviklet af Microsoft. Hvis du har en Umbraco-løsning, er det derfor afgørende at du finder en hostingudbyder der kan tilbyde Windows / MSSQL hosting. Heldigvis er der mange valgmuligheder på markedet, og du bør derfor undersøge markedet, inden du vælger hvor og hvordan din hjemmeside skal hostes. Du kan selv købe hardware og have din egen server, eller du kan leje en server hos en ekstern udbyder og have din server i et datacenter. Fordelen ved at leje en server hos en hostingudbyder er at du slipper for at bekymre dig om oppetid og drift, og den eksterne udbyder sørger for at holde alt kørende for dig.

Der er flere årsager til, hvorfor hosting spiller en stor rolle for din forretning.

De vigtigste punkter som bør fremhæves er:

  • Hosting spiller en afgørende rolle for din hjemmesides sikkerhed
  • Hosting spiller en afgørende rolle for din hjemmesides ydeevne
  • Hosting spiller en afgørende rolle for din hjemmesides brugervenlighed
  • Hosting er en væsentlig post i dit daglige budget

Hosting har stor betydning for din hjemmesides sikkerhed

Det første man bør tænke på, når man skal vælge en hostingudbyder, er at det har direkte betydning for, hvor sikker din hjemmeside kommer til at være. Som vi har nævnt i vores indlæg om Umbraco, så er dette generelt et meget sikkert CMS.

Mange udbydere tilbyder hostingløsninger, hvor du deler pladsen på en server med andre hjemmesider. Hvis du vælger en hostingudbyder, der tilbyder ’shared hosting’, skal du være klar over, at dette potentielt kan have en negativ betydning for din hjemmesides sikkerhed.

Når man deler serverplads med en anden hjemmeside, kan det betyde, at hvis den hjemmeside man deler plads med bliver hacket, så kan det blive nemmere at få adgang til din hjemmeside. Hvis du ønsker maksimal sikkerhed, bør du overveje at leje en dedikeret server til din hjemmeside eller webshop.

Hosting spiller en afgørende rolle for din hjemmesides ydeevne

En anden ting du skal tænke på, når du skal vælge hostingudbyder, er at hosting har direkte betydning for hvor god en ydeevne din hjemmeside har. Hvis din hjemmeside eller webshop modtager store mængder trafik, kræver det en stærk server at ’trække’ de mange besøgende. Det er tidligere set at selv store virksomheder som Bilka bukker under for de store mængder trafik på fx Black Friday.

Et potentielt servernedbrud bliver hurtigt en meget dårlig forretning. Hvis du bruger Umbraco som webshopsystem og din løsning skal håndtere store mængder trafik, så er det afgørende, at du vælger en god hostingudbyder til din webshop.

Hosting er vigtigt for din hjemmesides brugervenlighed

En tredje faktor du skal tage med i dine overvejelser omkring valg af hostingløsning er at det har direkte betydning for din hjemmesides brugervenlighed. Det er vigtigt at vælge en hostingudbyder der har 100% styr på det, da udbyderens webservere har indvirkning på, hvor stabil din hjemmeside er, og hvor hurtigt den loader. Er udbyderens servere langsomme, så tager din hjemmeside også lang tid om at blive vist.

At have en god hostingudbyder har direkte betydning for, hvilken hastighed du kan optimere din hjemmeside til at have – både når det gælder søgemaskinernes crawlere og for de mange brugere som hver dag færdes på din hjemmeside. 

Når din hjemmeside eller webshop loader hurtigt, skaber du den bedste brugeroplevelse for dine brugere. Gentagende studier har vist at høj loadhastighed og høj oppetid har en direkte indflydelse på din konverteringsrate, og på din hjemmesides placeringer i søgemaskinerne. Google favoriserer nemlig hjemmesider som loader hurtigt og som loader hver gang.

Tænk hosting ind i dit daglige budget

En sidste ting som du skal tænke på er prisen. Det er generelt sådan med hosting, at man får hvad man betaler for. Derfor er en dedikeret server også dyrere end en server du deler med andre.

Men siden denne investering både påvirker din hjemmesides ydeevne, brugervenlighed og sikkerhed, så vil vi anbefale, at man ser dette som en investering og ikke en udgift for sin hjemmeside, hvis man i sidste ende ønsker at bygge en succesfuld forretning.

Har du brug for rådgivning?

Hos twoday Co3 har vi mere end 14 års erfaring med at udvikle både hjemmesider og webshops i Umbraco. Vi samarbejder med DLX, som har været vores udbyder i flere år. Er din løsning stor og kompleks, eller sidder du med en webshop, så henviser vi altid til DLX. Til mindre løsninger tilbyder vi også selv et hostingabonnement, så du slipper for at tænke på oppetid og drift.

Hvis du står med et problem relateret til din Umbraco webshop eller Umbraco hjemmeside, så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder altid parat til at hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din forretning.  

Tobias Høst
Head of Aarhus / Seniorkonsulent
+45 20 81 91 01
tho@co3.dk

Tobias Høst expert i umbraco løsninger og websites