Vi valgte Tea Solutions som samarbejdspartner fordi vi vægter den personlige kontakt højt. Det har været et plus at vi har haft direkte kontakt til de udviklere, som skulle arbejde på vores website. Opgaven indbefattede design og udvikling af nyt brandsite og webshop. Vi har haft en spændende proces, og ikke mindst en rigtig god dialog omkring vores ønsker. Vi har løbende fået kompetent rådgivning omkring mulige løsninger, og Tea Solutions har formået at stille spørgsmål til områder vi ikke selv havde overvejet. Det har sikret en mere langtidsholdbar løsning i sidste ende. En løsning som vi er stolte af, og som vi glæder os til at arbejde videre med fremover.