Step-by-step guide til en ny hjemmeside

06 maj 2020

Ny hjemmeside

I det moderne digitale samfund er det oftest på internettet at kunder finder frem til din virksomhed. Hvordan ser din hjemmeside ud, og har du måske behov for en ny?

Hos twoday Co3 hjælper vi virksomheder med at fremstå troværdigt og opnå et solidt førstehåndsindtryk, og vi hjælper dig i mål med din nye hjemmeside. På denne side har vi samlet nogle af vores vigtigste erfaringer, når det kommer til at hjælpe kunder med at få succes med en ny hjemmeside. For vejen til at få en ny hjemmeside kan være lang, og der er mange ting man skal have styr på. Med denne artikel ønsker vi at klæde dig og din virksomhed så godt på som muligt, så I får succes med jeres nye hjemmeside.

Guide: Hvad skal du huske, når du skal have en ny hjemmeside?

At få lavet en ny hjemmeside kan være en lang proces, som meget ofte består af en hel masse delprocesser.

Vi har selv hjulpet en lang række af Danmarks største virksomheder med at lave en ny hjemmeside og vi ved derfor, hvor krævende dette kan være.

Nogle af de vigtigste ting at have for øje, når du skal have en ny hjemmeside til din virksomhed, er følgende:

  1. Opsæt KPI’er for din hjemmeside
  2. Lav en liste med ønskede funktioner til din hjemmeside
  3. Undersøg hvilke tredjepartsværktøjer dit website skal integreres med
  4. Vælg et CMS
  5. Tænk over dit webdesign
  6. Sørg for at din hjemmeside er mobiloptimeret
  7. Benchmark din gamle hjemmesides performance
  8. Få styr på din webhosting
  9. Find en hjemmesideleverandør
  10. Sørg for, at du ejer dit website og dine data
  11. Migrer din gamle hjemmeside
  12. Test dit website
  13. Efter 6 måneder: Sammenlign performance med tidligere hjemmeside

Opsæt KPI’er for dit website

Det første man bør gøre, når man skal have udviklet en ny hjemmeside, er at opsætte konkrete KPI’er for sin nye hjemmeside.

Hvad er det konkret din nye hjemmeside skal kunne og vigtigst af alt: Hvad skal den kunne gøre bedre eller anderledes end dit nuværende website? Det er afgørende, at du gør dig nogle grundige tanker om dette allerede i opstartsfasen, så du senere hen kan vurdere om din nye hjemmeside lever op til dine forventninger.

Konkrete KPI’er kan være:

  • Den skal skabe 20% flere leads/salg
  • Den skal være mere brugervenlig
  • Den skal leve op til vores visuelle identitet
  • Den skal loade hurtigere
  • Den skal have tilføjet nye funktioner

Lav en liste med ønskede funktioner

Det næste punkt på vores liste er en helt naturlig fortsættelse af ovenstående punkt. Tankerne om en ny hjemmeside starter nok ofte, fordi man ønsker sig nye funktioner til sin eksisterende hjemmeside, drømmer om et bedre webdesign eller lignende. Det kan være det skal være nemmere at indsamle leads, eller at man vil vise sine produkter og services på en anden måde. Mulighederne kan være mange.

En simpel måde at gribe dette punkt an på er derfor at skrive en ’ønskeliste’ over, hvad I gerne vil have at jeres nye hjemmeside skal kunne. Gå grundigt til værks og noter alt ned. Lav gerne en form for roadmap over dit website, og noter ned hvad der skal ske, når man klikker sig rundt på sitet. En grundig og gennemarbejdet kravspecifikation er det allerbedste udgangspunkt for en god og udbytterig samtale med os. Når du har overvejet dine behov og ønsker, kan vi meget bedre hjælpe dig med at finde frem til den rette løsning.

Undersøg hvilke tredjepartsværktøjer dit website skal interagere med

Et tredje ting der er vigtig, er at lave en liste over, hvilke tredjepartsværktøjer som din hjemmeside skal kunne interagere med. Tredjepartsværktøjer kan være ERP-systemer, e-mail-systemer eller betalingssystemer.

Vælg et CMS

Når du har fået et overblik over både dine ønsker og dine relaterede systemer, er det tid til at lægge dig fast på et bestemt CMS. Her findes der mange forskellige systemer at vælge imellem. Hvad du vælger afhænger af dine behov og ønsker.

Nogle af de mest populære hjemmesidesystemer i dag er:

  • WordPress
  • Umbraco
  • WIX
  • Joomla
  • Sitecore

Alle systemer har fordele og ulemper – og det afspejler sig typisk også i prisen på de enkelte systemer. Her hos twoday Co3 er vi eksperter i Umbraco-løsninger der har en lang række fordele som andre ikke kan matche. Du kan læse mere om Umbraco CMS her, og se vores grundige sammenligning af Umbraco og WordPress på denne side.

Få lavet dit webdesign

Næste skridt er at få designet dit webdesign. Dit valg af CMS vil have en betydning for, hvordan dit webdesign kan komme til at se ud. Umbraco gør det muligt at få præcis det design som du ønsker. Men uanset hvilket CMS du måtte vælge, kan du godt gøre dig nogle tanker om, hvordan din hjemmeside skal se ud, både for kategorisider, blogposts, produktsider osv.

Sørg for din hjemmeside er mobiloptimeret

En meget vigtig faktor for om du kan få succes med din hjemmeside er, om den er optimeret til mobilbrug. Søgemaskiner som Google lægger stor vægt på, at en ny hjemmeside giver en god brugeroplevelse på mobile enheder som smartphones og tablets.

I praksis betyder det at når man udvikler hjemmesiden, så skal hjemmesiden både kunne fungere, når man besøger den via sin computer, men i særdeleshed også når man besøger den fra mobile enheder som smartphones og tablets. Rigtig mange besøg kommer i dag fra mobile enheder, så derfor er det afgørende, at dit website er mobilvenlig og optimeret – ellers risikerer du at miste kunder. Det stiller store krav til designet og til hvordan vi opbygger hjemmesiden. Det er derfor et punkt, som man skal have fokus på før og imens at man udvikler en ny hjemmeside, da det ikke er lige til at rette bagefter. Du kan læse meget mere om, hvad der gør en hjemmeside mobilvenlig her.

Få styr på din webhosting

Din hosting af dit nuværende og dit nye website er også noget, du skal være opmærksom på.

Hosting er både vigtigt af hensyn til din hjemmesides sikkerhed, men i særdeleshed også din hjemmesides hastighed. Hvis du tidligere har haft problemer med nedbrud eller sikkerhedsbrud, så bør du bruge denne situation til at undersøge mulighederne for at opgradere din hostingløsning. En god hostingløsning kan også bidrage til at gøre din hjemmesides load hastighed væsentligt bedre.

Du kan læse mere om de mange fordele der er ved at anvende Umbracos hosting.

Benchmark din gamle hjemmesides performance

For at kunne vurdere effekten af din nye hjemmesides brugeroplevelse og performance, er det vigtigt at du husker at gemme og benchmarke dine data for vigtige metrics for din brugeroplevelse.

Vigtige metrics at bruge til sammenligning af et gammelt og et nyt website er antal besøgende, bounce rate, time on site, antal leads og load hastighed. Sørg for at gemme dine gamle data, så du senere kan benchmarke din nye hjemmesides performance med din gamle hjemmesides performance.

Find en hjemmesideleverandør

Hvis du er nået hertil, så har du forhåbentlig gjort dig nogle grundige overvejelser om, hvad din hjemmeside skal kunne, hvad du har af ønsker og behov. Måske har du også overvejet, hvordan den skal se ud, eller lagt dig fast på en stil. Nu er det tid til at finde en hjemmesideleverandør. Her vil vi ikke forsøge at mislede nogen, men det er vores erfaring, at jo bedre referencer og jo mere branchespecifikt kendskab et webbureau har, jo større er sandsynligheden for, at det endelige resultat bliver godt. I sidste ende handler det om mavefornemmelsen; har du tillid til at det valgte webbureau kan levere det du ønsker?

Sørg for at du ejer dit website og dine data

En anden vigtig ting du skal være opmærksom på, når du skal lave en aftale med en hjemmesideleverandør, er at sørge for, at du rent faktisk ejer den hjemmeside, du køber, samt de data som indsamles.

Der findes stadig bureauer, der bruger disse taktikker til at fastholde kunder eller binde dem til lange supportaftaler. Det er ikke ulovligt, men det er heller ikke en fordel for din virksomhed. Hos os ejer du altid din hjemmeside og dine data. Vi er blot mekanikeren, der sørger for, at alt spiller som det skal. Hvis du en dag ønsker at opsige samarbejdet og at få din kildekode udleveret, så hjælper vi dig også med det, og sender dig pænt videre. Vi brænder for de lange samarbejder, og vi vil selvfølgelig allerhelst arbejde sammen, men engang imellem skal man hver sin vej. Det respekterer vi.

Migrer din gamle hjemmeside

Hvis du allerede har en eksisterende hjemmeside og har valgt at gå videre med et nyt CMS, så skal du have lavet en hjemmesidemigration. Det vil sige at du skal have overført indhold og ikke mindst linkværdi/SEO-værdi fra dit gamle website til din nye hjemmeside.

Her gælder det særligt om at få lavet 301-redirects på alle gamle URL’er som indgår i det gamle websites’ arkitektur som fortsat skal være en del af din nye hjemmesides arkitektur. Dette kan du få hjælp til af et webbureau eller et SEO-bureau.

Hvis du skal have lavet en helt ny hjemmeside fra bunden, så kan du springe dette punkt over.

Test dit nye website

Når vi er færdige med udviklingen af din nye hjemmeside, overdrager vi løsningen til dig, og så er det tid til at teste det nyt website og sikre, at alting virker som det skal.

Der kan opstå en række bugs som skal rettes efterfølgende. Måske opdager du også ting som ikke fungerer helt efter hensigten. Vi gør altid vores bedste for at teste alt inden vi overdrager til dig, men vi er også bare mennesker. Der kan være corner cases som vi ikke har fået testet, og derfor beder vi dig altid om at lave en grundig test, inden vi lancerer den nye hjemmeside. I de første uger efter overdragelsen handler det derfor om at få testet alt af. I denne fase vil du typisk være meget i dialog med din hjemmesideleverandør.

Internt i virksomheden skal du også bruge tid på at lære de andre medarbejdere op i at bruge den nye hjemmeside. Det kræver at der er nogen i virksomheden, der kender dens funktioner ud og ind. Når vi leverer en ny hjemmeside, tilbyder vi altid undervisning for at sikre, at du er godt klædt på til at arbejde med din nye løsning. Undervisningen kan foregå digitalt, eller vi kan komme til dig – det afhænger af dine behov og ønsker.

Efter 6 måneder: Sammenlign performance med tidligere hjemmeside

Efter ca. 6 måneder har du forhåbentligt gjort dig erfaringer nok til at kunne vurdere om din nye hjemmeside har været en succes eller ej.

Det er særligt efter 6 måneder, at du kan sammenligne dine data fra dit nye website med dit gamle website og drage nogle nyttige konklusioner. Det er her du igen skal benchmarke dine data, som du gemte tidligere i forløbet.

Få udviklet din nye hjemmeside i Umbraco

Hos twoday Co3 udvikler vi hjemmesider i blandt andet Umbraco. Umbraco egner sig særligt til store virksomheder, der ønsker det bedste både inden for funktioner, brugerdesign og ikke mindst sikkerhed.

Vi har igennem årene udviklet hjemmesider til nogle af Danmarks største brands, og vi kan derfor også hjælpe dig med at finde ud af, om og hvordan Umbraco kan være en god løsning for netop jeres virksomhed.

Hvis det ikke er tilfældet, vil vi ikke forsøge at sælge dig noget, som du ikke kan bruge. Så vil vi hellere hjælpe dig videre og give dig vores bud på, hvad der ellers kunne være et godt alternativ for dig og din virksomhed.

Kontakt os i dag

Vi vil gerne snakke helt uforpligtende med dig eller din virksomhed om en ny hjemmeside. Det kræver blot at du skaber kontakten. Vi glæder os til at indlede et samarbejde og skabe resultater for din virksomhed.

Tobias Høst
Head of Aarhus / Seniorkonsulent
+45 20 81 91 01
tho@co3.dk

Tobias Høst expert i umbraco løsninger og websites