Lidt om løsningen
Løsningen til Board Assure er bygget i Umbraco, men er lidt anderledes end vores øvrige cases. Forskellen er at denne løsning er bygget som faste skabeloner i stedet for en modulær opbygning. Dette er et ønske fra kunden, da der ikke er behov for at kunne ændre andet end tekst og billeder på de enkelte sider.
Selvom kunden har lagt sig fast på en skabelonopbygning, så er Umbraco stadig så skalerbar, at løsningen løbende kan udbygges med de funktioner, der er behov for. Selvom der vælges en fast opbygning kan der stadig udtænkes og bygges nye kreative tiltag i løsningen.
Et eksempel på et tiltag, der er blevet implementeret for nylig, er en landing page for deres e-bog. Denne side er lidt anderledes end deres øvrige sites, men dette blev hurtigt løst ved at lave en ny variation af deres nuværende skabelon og tilpasse den til e-bogen.